Kørselsgodtgørelse til deltidsansatte og timelønnede uden fejl i lønnen

Kørselsgodtgørelse til deltidsansatte og timelønnede uden fejl i lønnen
Annonce

Når deltidsansatte og timelønnede får kørselsgodtgørelse, skal virksomheden holde styr på skiftende arbejdsdage og lønperioder. Kørebogen dokumenterer turene, men gør ikke alene udbetalingen skattefri. Kørslen skal også opfylde betingelserne, og virksomheden skal kontrollere oplysningerne før udbetaling.

Kan deltidsansatte og timelønnede få skattefri kørselsgodtgørelse?

Ja. Ifølge Skattestyrelsen gælder de samme betingelser for deltidsansatte og timelønnede som for andre lønmodtagere. Ansættelsens timetal afgør ikke, om en tur kan udløse skattefri godtgørelse. Det afgørende er blandt andet, at medarbejderen kører erhvervsmæssigt i sit eget køretøj. En kort vagt udelukker derfor ikke godtgørelse, mens en lang arbejdsdag ikke automatisk gør kørslen erhvervsmæssig.

Retten til betaling efter ansættelsesaftalen er noget andet end betingelserne for skattefrihed. En aftale om at betale transport betyder ikke, at virksomheden kan udbetale beløbet uden skat. Skattereglerne afgør heller ikke, hvilken betaling medarbejderen har krav på efter sin aftale eller overenskomst.

Afklar betalingsvilkårene, før medarbejderen tager egen bil til en opgave. Aftalen beskriver, hvilke ture virksomheden betaler for, og hvornår medarbejderen skal aflevere sit kørselsbilag. For en timelønnet med skiftende vagter kan fristen for eksempel følge lønperiodens afslutning. Hvis du holder oplysninger om arbejdstid adskilt fra kilometerne, ændrer en rettelse af vagtens længde ikke grundlaget for kørselsbetalingen. Kørselsbilaget, som samler oplysningerne om turene (her kan du læse mereReklamelink om kørebogens indhold), skal kunne knyttes til den enkelte udbetaling.

Arbejdsdage tæller anderledes end løntimer

Ved kørsel mellem hjemmet og samme arbejdsplads har 60-dagesreglen betydning. Turen kan være erhvervsmæssig i højst 60 arbejdsdage inden for en periode på 12 måneder. Fra arbejdsdag 61 er kørslen mellem hjemmet og den pågældende arbejdsplads privat. En deltidsansats få ugentlige vagter spreder optællingen over længere tid, men grænsen er den samme.

Alle arbejdsdage på stedet tæller med. Det gælder også dage, hvor medarbejderen tager toget eller ikke får kørselsgodtgørelse. En kørebog med kun de godtgjorte bilture giver derfor ikke det fulde grundlag for optællingen. Sammenhold fremmødedagene med vagtplanen, når du vurderer kørsel mellem hjem og arbejdsplads.

En timelønnet, der normalt møder på samme adresse to dage om ugen, kan i en travl periode få flere vagter. De ekstra fremmødedage indgår også i optællingen, som følger de faktiske fremmøder og ikke det aftalte ugentlige timetal.

Kørsel mellem hjem og arbejdsplads skal holdes adskilt fra kørsel mellem arbejdspladser for samme arbejdsgiver. Kørsel mellem arbejdspladserne kan være erhvervsmæssig, når medarbejderen bruger sin egen bil, selv om turen fra hjemmet til det faste mødested er privat.

Oplysningerne i kørebogen skal forklare den enkelte tur

Et samlet kilometertal ved siden af månedens timer fortæller for lidt om kørslen. Kørselsbilaget skal knytte turene til en bestemt medarbejder og vise, hvad kørslen handlede om. Virksomhedens dokumentation skal indeholde følgende oplysninger:

  • Medarbejderens navn, adresse og CPR-nummer.
  • Datoen for kørslen.
  • Turens erhvervsmæssige formål.
  • Kørselsmål og eventuelle delmål.
  • Det faktiske antal kørte kilometer.
  • Den anvendte sats og beregningen af godtgørelsen.

Personoplysningerne behøver ikke stå i medarbejderens fritekst ved hver tur, men de skal indgå i det samlede bilagsgrundlag. Sørg for, at forbindelsen mellem medarbejderen og kørselsregistreringerne bevares, når du overfører oplysninger til lønsystemet.

Med et konkret formål kan du vurdere turen, også efter lønperiodens afslutning. »Arbejde« siger meget lidt. »Opmåling hos kunde på Havnegade« forklarer derimod, hvad turen handlede om. Ved flere stop skal registreringen vise den faktiske rute med de relevante delmål. En samlet tur til »diverse kunder« er et svagt grundlag for at bedømme kilometerne. Bed medarbejderen uddybe upræcise beskrivelser, mens aftalerne stadig kan genfindes i kalenderen og ordresystemet.

Arbejdsgiverens kontrol før udbetaling af kørselsgodtgørelse

Virksomheden skal kontrollere kørslen, før den udbetaler godtgørelsen skattefrit. Kontrollen omfatter turens formål og mål, datoen og kilometerantallet. Den skal også omfatte satsberegningen og sikre, at medarbejderen har kørt i eget køretøj. Et flueben ved en månedssum viser ikke, hvilke oplysninger virksomheden faktisk har vurderet.

Der er ikke krav om et bestemt kørebogsformat, men virksomheden skal kunne dokumentere sin kontrol. Et regneark og en digital registrering kan begge bruges. Det afgørende er, hvordan du bruger og gemmer oplysningerne. Man skal kunne se, hvem der godkendte turene, og om medarbejderen ændrede oplysningerne bagefter. Gem en dateret godkendelse sammen med det bilag, der dannede grundlag for betalingen.

Ved skiftende vagter kan du sammenholde turens dato med arbejdsstedets fremmøderegistrering. En afvigelse behøver ikke være en fejl, for medarbejderen kan have udført en særskilt opgave på en fridag. Bed om en forklaring, når oplysningerne ikke passer sammen. En usædvanlig lang rute kan også kræve en konkret bemærkning om for eksempel en omkørsel, før du godkender kilometerne til løn.

Lønperiodens afslutning må ikke erstatte turens dato

Virksomheden skal beregne skattefri kørselsgodtgørelse efter de faktisk kørte kilometer. Et fast transportbeløb pr. vagt eller måned, som er uafhængigt af kilometerne, er skattepligtig løn. Det gælder også, når beløbet virker rimeligt i forhold til medarbejderens normale rute. En fast betaling for hver tilkaldevagt kan derfor ikke behandles som skattefri kørselsgodtgørelse alene med henvisning til vagtplanen.

Beløbet i lønsystemet skal kunne føres tilbage til de godkendte ture. Hvis medarbejderen får løn hver anden uge, mens kørslen registreres månedligt, følger løn og kørselsbilag forskellige perioder. Vælg en tydelig afleveringsfrist, og markér, hvilke ture den enkelte udbetaling dækker. Turens faktiske dato skal stadig fremgå, selv om betalingen kommer med en senere løn.

Forsinkede registreringer kræver særlig opmærksomhed på dobbeltbetaling. En tur kan allerede være indsendt på et tidligere bilag, selv om medarbejderen ikke husker udbetalingen. Sammenhold derfor efterregistreringer med de tidligere godkendte ture. Ved en rettelse skal du kunne følge forbindelsen til den oprindelige registrering og se, hvad der blev ændret. Så kan du knytte en senere lønkorrektion til den konkrete tur og den tilhørende godkendelse.

Recommended Articles

CVR-Nummer DK37407739